Skuespiller
Christina Holtmann Mattson
For noget tid siden blev jeg
ringet op af Tommy Duus, som står bag DASK (www.dask-online.dk), og
spurgt om jeg havde lyst til at være med i et nyt projekt. Projektet er, som du
måske har gættet, at lave en blog for skuespillere, der ikke nødvendigvis er
uddannede eller professionelle, men som brænder for faget og forsøger at finde
deres vej via andre kanaler. Vi skal skrive om os selv, og dele det med verden
til inspiration og opdagelse. ”Du skal bare skrive noget om dig selv, og om
hvorfor du gerne vil lave skuespil, hvad dine visioner er, og hvor du er på
karrierestigen og sådan…”
Javel ja… Jamen jeg vil da kaste mig ud i det!
Javel ja… Jamen jeg vil da kaste mig ud i det!
Hvem er jeg:
Mit navn er Christina Holtmann
Mattson. Jeg er født i Århus, Danmark d. 9. maj
1990, og der har jeg boet det meste af mit liv. Jeg har altid været en ret
udadvendt pige, som elskede at være ude. Jeg har været ”hestepige” hele mit
liv, og i meget lang tid troede jeg, at jeg ville være dyrlæge.
Jeg kender mange piger, som har danset, gået til teater og/eller fået sangundervisning hele livet, og jeg er desværre ikke en af dem. I stedet havde jeg min egen pony, og tog til dressurstævner hver anden weekend.
Jeg kender mange piger, som har danset, gået til teater og/eller fået sangundervisning hele livet, og jeg er desværre ikke en af dem. I stedet havde jeg min egen pony, og tog til dressurstævner hver anden weekend.
Ok, så hestene tog næsten hele mit fokus, men gennem mit liv har jeg altid været med i alle skolemusicals, -bands og -optrædener, og jeg har altid elsket det, men jeg tænkte ikke på det som noget man kunne arbejde med - jeg viste ikke at det kunne være et alternativ ...
Under mit første år på gymnasiet så min mor en annonce for musikalen "Sommer i Tyrol" på Vilhelmsborg Festspil, og foreslog at jeg kunne søge på den. Det gjorde jeg så, og pludselig åbenbarede denne nye verden sig for mig. Jeg mødte disse vidunderlige mennesker, som faktisk levede af at spille musical/teater/musik og sang, og lige så stille glemte jeg dyrlæge-drømmen. Jeg begyndte at bruge al min fritid på at lave forestillinger, og på mit tredje år i gymnasiet var der kun ca. en måned, hvor jeg ikke spilede musical/teater eller repeterede, og det var den måned hvor jeg tog min studentereksamen.
Efter gymnasiet begyndte jeg på "Snoghøj Højskole" i Fredericia, hvor de har en linje, som hedder "Musical Base Camp" (MBC). Dette er en etårig forberedende musicaluddannelse. Læs mere på: http://www.musicalbasecamp.dk/ - Det kan anbefales! =)
Der fik jeg chancen for at udforske begrebet ”musical” og virkelig se, om det var noget, jeg havde lyst til at lave for alvor, eller om det bare skulle være min hobby. Efter mit højskoleophold kunne jeg helt klart konstatere at jeg ville dette. Mere end noget andet.
Under
mit højskoleophold fortalte min ven Kenneth mig om Performing Arts School,
Göteborg(også kaldet PAS), hvor han selv gik på 1. året. (tjek da lige hans
hjemmeside ud: http://www.kenneth-jensen.com/)
De har en professionel 3-årig musical og performer uddannelse. (http://www.dansforum.se/pas/)
Jeg syntes det lød ret interessant, og jeg gik til optagelsesprøve. Der gik jeg til 2. prøve, men kom ikke ind. Til gengæld fik jeg tilbudt en plads på deres 1-årige forberedende uddannelse.
I august 2010 tog jeg "springet" og flyttede til en ny by, i et nyt land, med et nyt sprog, som heldigt nok ikke er så langt fra mit eget sprog. Jeg lærte utrolig meget om mig selv i den tid. Jeg opdagede, at jeg er villig til at bo hvor som helst, så længe det giver mig en chance for at lave det, jeg brænder for. Jeg er ikke længere bange for at lave fejl, for det gjorde jeg hele tiden, når jeg skulle tale/skrive svensk, og jeg elsker at få nye erfaringer, at møde nye mennesker og udfordringer. Jeg føler mere end nogensinde, at jeg skal og vil lave noget, der har med musical/teater/sang at gøre, og hvis jeg ikke kan få lov til at stå på scenen som professionel, så vil jeg i hvert fald lave det så meget jeg kan få lov til i min fritid!
”Jamen
hvorfor søger du så ikke ind på skuespillerskolerne og Musical Akademiet?”
Det har jeg skam også gjort, og gør stadig. Jeg søgte første gang på skuespillerskolerne og ”Det Danske Musical Akademi” i 2010 (http://www.musicalakademiet.dk/) – året hvor jeg gik på højskole. Der var jeg ny og uerfaren, og jeg forstår godt, at jeg ikke gik videre til noget som helst. Samme år søgte jeg, som tidligere nævnt, på PAS, som dog så noget i mig og sendte mig videre til 2. prøve (ud af 3), og dermed åbnede de op for et fantastisk år i udlandet. I 2011 søgte jeg igen på skuespillerskolerne, Musical Akademiet og PAS, og denne gang søgte jeg også på ”Balettakademien, Göteborg” (http://www.folkuniversitetet.se/bagbg) som også har en 3-årig musical uddannelse. I Danmark var der ikke bedre held end året før, og jeg gik ikke videre fra nogen af 1. prøverne. I Sverige derimod kunne de godt lide mig, og jeg blev sendt til 3. prøve. Desværre var der nogen, der var bedre, og jeg blev ikke optaget på skolerne i Göteborg. Hold nu op, det var frustrerende, for jeg havde knoklet på fuld tid i 2 år kun med fokus på at blive god nok til skolerne, og så ville de ikke have mig. Endnu mere frustrerende var det, at have en samtale med min dramalærer på PAS, som havde siddet med i juryen, og han så udtaler: ”Jaah, af en eller anden grund kom du så ikke ind – jeg kan ikke helt sige hvorfor…!” Nå men ”shit happens” – hvad så nu?
Det har jeg skam også gjort, og gør stadig. Jeg søgte første gang på skuespillerskolerne og ”Det Danske Musical Akademi” i 2010 (http://www.musicalakademiet.dk/) – året hvor jeg gik på højskole. Der var jeg ny og uerfaren, og jeg forstår godt, at jeg ikke gik videre til noget som helst. Samme år søgte jeg, som tidligere nævnt, på PAS, som dog så noget i mig og sendte mig videre til 2. prøve (ud af 3), og dermed åbnede de op for et fantastisk år i udlandet. I 2011 søgte jeg igen på skuespillerskolerne, Musical Akademiet og PAS, og denne gang søgte jeg også på ”Balettakademien, Göteborg” (http://www.folkuniversitetet.se/bagbg) som også har en 3-årig musical uddannelse. I Danmark var der ikke bedre held end året før, og jeg gik ikke videre fra nogen af 1. prøverne. I Sverige derimod kunne de godt lide mig, og jeg blev sendt til 3. prøve. Desværre var der nogen, der var bedre, og jeg blev ikke optaget på skolerne i Göteborg. Hold nu op, det var frustrerende, for jeg havde knoklet på fuld tid i 2 år kun med fokus på at blive god nok til skolerne, og så ville de ikke have mig. Endnu mere frustrerende var det, at have en samtale med min dramalærer på PAS, som havde siddet med i juryen, og han så udtaler: ”Jaah, af en eller anden grund kom du så ikke ind – jeg kan ikke helt sige hvorfor…!” Nå men ”shit happens” – hvad så nu?
Jeg havde nu brugt alle mine penge (og mine forældres) på hhv. højskole og forberedende musical-uddannelse, så jeg kunne ikke tage endnu et år på denne måde (selvom jeg gerne havde gjort det!), så jeg måtte finde et alternativ. Jeg kender nogle stykker i Århus, som læser dramaturgi på Århus universitet, og det er en uddannelse, som jeg har skævet til flere gange efter, at jeg fattede interesse for teaterverdenen.
Det må da være den helt rigtige uddannelse for mig, når jeg ikke kan få lov at stå PÅ scenen…! Så jeg søgte ind på Dramaturgi i sommers (2011) på kvote 1 og følte, at jeg var sikker på at komme ind, for mit gennemsnit fra gymnasiet lå pænt højt over optagelsessnittet fra året før. Men hvad jeg ikke havde forudset var, at der som følge af den økonomiske krise er sket et kæmpe boom i antal ansøgere på de videregående uddannelse, og pludselig steg gennemsnittet med over en hel på dramaturgi og røg op på otte i den nye skala, hvilket mit gennemsnit ikke rækker til, så jeg blev ikke optaget?!?! Ret tilfældigt havde mine forældre været kloge og foreslået mig at skrive flere uddannelser på min prioriteringsliste, da jeg ansøgte, og på en eller anden måde havde jeg fået skrevet 5 ønsker på. Og hvad blev jeg optaget på? Min 5. prioritet: Ergoterapeut.
Hurra? Det var en lettelse til at starte med, og jeg troede, at det måske kunne være noget, men nu går jeg på 3.modul (svarende til 2. semester), og jeg kan bare konstatere at: Ergoterapeut, skal jeg ikke være…
I år
har jeg endnu engang søgt ind på skuespillerskolerne – no luck. Jeg søgte også
ind på Det jyske Musikkonservatorium, og jeg bestod begge dele af min 1. prøve,
men jeg gik ikke videre til 2. prøve – fair nok, for jeg kan da lige hilse og
sige at niveauet er højt!!!
Nu nærmer optagelsesprøven på Musical Akademiet sig, og jeg håber på det bedste! Jeg er til gengæld i overvejelser om, hvorvidt jeg skal søge ind på skolerne i Göteborg i år. Ikke fordi jeg ikke vil gå der, men der er en økonomisk detalje, som jeg p.t. ikke har penge til at betale. Det koster nemlig omkring 40.000 danske kroner pr. år at uddanne sig til musicalperformer i Sverige, og det er penge som jeg 1: ikke har, 2: ikke særlig nemt kan få som hjælp fra fonder, da de (som så mange andre) lider under den økonomiske krise og 3: ikke kan låne mig til i banken (igen den forbandede krise).
Efter at have lært det på den hårde måde, søger jeg i år på Dramaturgi via KVOTE 2, og hvis ikke jeg kan komme ind på en kvote 2 med den erfaring, jeg har inden for teaterverdenen, så ved jeg ikke hvad der skal til, så kryds fingre for mig! Tak =)
Nå men
ud over hele uddannelsesræset, så har jeg også gang i nogle gode ting efter jeg
blev færdig i Sverige! Jeg flyttede hjem til Århus (i en fed lejlighed i
midtbyen), og kom med ude på Gellerupscenen. (http://www.gellerupscenen.dk/)
Gellerupscenen opsatte i efteråret 2011 ”Dyrene i Hakkebakkeskoven” og jeg fik æren af at spille den evigglade, men lettere belastende Klatremus. Det var enormt skægt! Jeg havde aldrig prøvet at spille børneteater før, men det kan så sandelig anbefales! Der er en hel speciel stemning, når børnene sidder ude i salen og kommer med udråb: ”Pas på! Du må ikke klatre ned fra træet, for ræven er der endnu!!”, ”Hihi Klatremusen er bare hele tiden så glad!” ”Vi er ikke bange for dig Mikkel!” og andre fantastiske guldkorn! Ja, vores Mikkel Ræv fik sig endda sit helt eget heppekor af småtøser under en af forestillingerne...
Pt. er
jeg i fuld gang med prøverne på ”Svend Knud og Valdemar”, som Gellerupscenen
opsætter til maj. Vi er kun 8 skuespillere på scenen, og det bliver noget af en
udfordring, da vi skal spille roller, der spiller en rolle. Altså skal jeg
spille Frk. Stjernholm, som skal spille Valdemar. Det lyder måske lidt
indviklet, men du kan jo tage et kig på: http://www.dr.dk/bonanza/svend+knud+og+valdemar, og se udgaven fra Riddersalen… Vi skal spille på
Helsingør Theater i Den Gamle By, så hvis du sidder og er i tvivl om hvad du
skal lave i pinsen i år, så hiv de voksne i familien med ind og se vores
forestilling ;) Billetterne koster kun 75 kr.
Derudover
er jeg lige begyndt på prøverne på ”All Shook Up” med Vilhelmsborg Festspil. (http://vbf.dk/) ”All Shook Up” er en 50’er musical med Elvis musik
og en masse kærlighedsforviklinger. Jeg skal spille ”Sylvia”, som er en”
rapkæftet, kontant kvinde, som har et stort hjerte bag den hårde facade. Hun er
ejer af Sylvias beværtning”, og, nååh jo, hun er 32 år og har en datter på 16.
Det bliver spændende at spille hende – først og fremmest fordi det er en super
fed rolle, men også fordi jeg jo skal sætte mig ind tankegangen på en der er
hhv. ca 10 år ældre end jeg selv er og som er mor, hvilket jeg jo ikke selv er.
Jeg glæder mig til at give mig i kast med den!
Det
nyeste er, at jeg lige har været til audition på West Side Story i Silkeborg,
som skal opsættes i Silkeborg i efteråret, så nu må jeg vente på svar og se om
de vil have mig med… (http://musicalsilkeborg.dk/westsidestory)
Som du
nok kan læse, så har jeg et travlt forår og sommer foran mig, men jeg vil nyde
hvert sekund af det! Og jeg skal nok holde jer opdateret med hvordan det hele
går…
//Christina
Ingen kommentarer:
Send en kommentar